Se mig, husk mig: Hemmeligheden bag video, der virker
Video, der gør en forskel
Hos Apartof_ starter vi aldrig med kameraet. Vi starter med at lytte. Til målgruppen, til formålet og til forretningen. Som vores Customer Success Director Allan siger:
“En video fanger først, når den tager udgangspunkt i målgruppens virkelighed og behov. Det handler om at være relevant, ikke bare synlig. Det handler om at skabe noget, folk gider engagere sig i. Noget, der får dem til at stoppe op – ikke bare scrolle forbi.”
Strategien før produktionen
Hvem skal videoen ramme? Hvad skal den opnå? Og hvad vil vi have målgruppen til at tænke, føle eller gøre? Først når vi har svaret på det, udvikler vi idé og storyline. Først derefter begynder vi at filme. Det sikrer, at form og indhold arbejder sammen, og at vi ikke bare producerer for produktionens skyld.
Det gælder også, når vi tænker i platforme. En video skal ofte leve mange steder – fra 16:9 på YouTube og website til 1:1 eller vertikale storyformater på sociale medier. Ved at tænke multiplatform fra starten kan vi tilpasse uden at gå på kompromis med fortællingen eller det visuelle udtryk.
At blive husket kræver mere end opmærksomhed
“En video, der bliver husket, sætter noget i gang,” fortæller Allan. “Det er forskellen på at vise noget og at fortælle noget, der bliver siddende. Følelser, ægthed og en stærk idé gør hele forskellen.”
Et godt eksempel er vores videoarbejde for Miljøstyrelsen, hvor vi ramte plet med en kampagne, der både informerede og engagerede – og som målgruppen kunne spejle sig i. Det var ikke bare en video, men en fortælling med en mission.
Undgå de klassiske fejl
Derfor er vores råd enkelt, men vigtigt:
Start med indsigt og analyse – og lad idéen vokse derfra. Brug tid på at gøre din historie skarp. Først da er det tid til at trykke optag.
En gennemtænkt idé er mere end et kreativt indfald – det er en rettesnor for hele produktionen. Den sikrer, at alt fra manus og billedkomposition til klipning og musikvalg arbejder sammen om at forstærke dit budskab. En stærk fortælling skaber fokus, og det er netop det, der skiller det effektive fra det overfladiske.
Så før du tænker i lokationer og kameravinkler, spørg dig selv: Hvad vil vi fortælle, og hvorfor skal nogen lytte? (Og til den kritiske læser: Nej, du behøver ikke altid bruge hundredvis af timer på analyse og indsigtsarbejde. Nogle gange ved man bare, hvad man vil sige, og det er helt okay. Men som tommelfingerregel? Det betaler sig næsten altid at bruge lidt tid på at mærke efter, hvem man taler til, og hvorfor.
Vil du lave video, der rammer – og bliver husket?
Kontakt os, hvis I vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at skabe nogle mindeværdige videoer.
