kunde

Miljøstyrelsen

branche

Offentlig styrelse

services

#Kommunikations- og marketingstrategier #Kreativ ide- og konceptudvikling #Kampagneindsatser #Digital Markedsføring #Filmproduktion

#Med/Uden Filter – Vær venlig at smide dit forpulede cigaretskod i skraldespanden

194 millioner. Så mange cigaretskod estimeres det, at der hvert år smides på jorden i Danmark. Og det er et kæmpe problem. Oprydning af cigaretfiltre koster 40 millioner kroner årligt, og det er desværre langt fra alle filtre, der bliver fundet. De filtre, der får lov til at ligge, er fyldt med giftstoffer og bliver med tiden til mikroplast som ender i naturen, i vandløb og til sidst i havet… 

For at gøre noget ved problemet udviklede vi sammen med Miljøstyrelsen den landsdækkende kampagne ”Med Filter/Uden Filter”. 

Et grundigt indsigtsarbejde viste, at henkastning af cigaretfiltre er et adfærdsproblem af meget lav interesse for målgruppen. De fleste ved faktisk godt, at man ikke skal smide cigaretskodder på gaden. Men de glemmer det og tænker ikke over det, når de står med skoddet i hånden. 

Det vil altså ikke give nogen effekt at ramme målgruppen, mens de sidder inde på sofaen; de vil alligevel have glemt vores budskab, når de senere tænder deres cigaret udenfor. Den bedste effekt får vi i stedet ved at huske dem på den gode adfærd i ’gerningsøjeblikket’. 

Kampagnens strategi har derfor været at kommunikere budskabet de steder, hvor en rigtig stor andel af cigaretskoddene smides: Ved busstopsteder, busstationer, hovedbanegårde og andre offentlige trafikårer, hvor mange nyder en cigaret, mens de står i venteposition – og desværre ofte smider cigaretskoddet på jorden bagefter. 

For at styrke kampagnens effekt udviklede vi konceptet ”Med Filter/Uden Filter”. Et filter er ikke kun noget, der sidder på en cigaret, men afspejler også to måder hvorpå man kan levere et budskab: filtreret og i en officielt tone (med filter) eller ufiltreret og direkte (uden filter). 

Denne lidt kommunikationsnørdede dobbelthed gav os mulighed for at kommunikere vores budskaber mere direkte, end hvad man ville forvente af en offentlig styrelse, for på den måde at skabe stop-op effekt og ekstra opmærksomhed. Mens vi fortsat værnede om Miljøstyrelsen som afsender ved også at have budskaberne med i en mere filtreret og officiel tone. 

Kampagnen var landsdækkende og kørte i hele september måned som en kombination af outdoor-annoncering ved busstopsteder og andre knudepunkter for offentlig transport, og lokationsbegrænset, digital annoncering i rush-hours.  

Fremgangsmåden gav os maksimal synlighed på netop de lokationer og i de tidsrum, hvor vores indsigtsarbejde viste os, at vi kunne skabe størst værdi for vores budget. 

Resultatet var en landsdækkende kampagne, der nåede en meget stor del af danskerne med gentagne eksponeringer – og som forhåbentligt har fået flere til at smide deres FORPULEDE CIGARETSKODDER I SKRALDESPANDEN

Udvalgte resultater

•  4,4 millioner nåede danskere
•  26 millioner eksponeringer
•  5,93 eksponeringer i gennemsnit

Her ville vi gerne vise dig en video. Opdatér dit samtykke for at se indholdet.

hvis du vil høre mere

Josephine Veile Platz

Josephine Veile Platz

Senior Consultant
strategy & communication